Så søndag aften blev der serveret hjemmelavet Banoffee pie til kaffen i det lille hjem.
Kagen er super nem at lave, hvis man vælger at købe Dulce de leche (fåes bla. i Irma), fremfor at lave/koge det selv. Jeg valgte dog at lave den fra bunden.
Kagen kan lægges sammen i god tid og så toppes med flødeskum lige inden servering.
Kagen kan lægges sammen i god tid og så toppes med flødeskum lige inden servering.
Opskrift
150 g smør
250 g digestive kiks
1 ds. Kondenseret mælk
2-3 bananer
1/2 l. Piskefløde
Mørk chokolade
Kog den kondenserede mælk i ca. 3 timer og køl den af. Knus digestive kiksene fint. Smelt smørret og bland det med de knuste kiks. Rør godt sammen og hæld kiksemassen i en springform. Tryk det godt sammen og sæt på køl en times tid. Når bunden har sat sig, smøres Dulce de leche på. Skær bananerne i skiver og læg ovenpå karamellen. Jeg synes det passer godt med 3 bananer, så kagen ikke bliver alt for tung, men det er en smagssag.
Inden servering, piskes fløden til skum og flødeskummen fordeles på kagen med en sprøjtepose.
Pynt med hakket mørk chokolade.