Sider

04.12.2014

Hæklet abe

Det næsten umulige er sket! Den lille fyr er tilbage på bloggen! 



Jeg havde igår kontakt til Rosendahl, der nu har givet tilladelse at jeg igen må dele opskriften på min hæklede abe her på bloggen. Det er så fantastisk, jeg kan næsten ikke få armene ned. Sikke en julegave :-) Rosendahl skriver at så længe designerens navn ikke misbruges og/eller opskriften anvendes til produktion med henblik på videresalg, så ser de det som en hyldest til den populære og ikoniske abe. 

Der har været stor efterspørgsel og interesse for opskriften, så det er mig en glæde endelig at kunne dele den med jer igen. 

Jeg vil understrege, som Rosendahl også oplyser, at det under ingen omstændigheder er OK at videresælge fra denne opskrift. Opskriften er kun til privat brug og den må ikke deles uden tilladelse fra mig.

I må meget gerne gøre brug af hashtagget #hækletabebyoestergaard hvis I viser jeres fine aber frem på instagram.


Opskrift hæklet abe


Hæklenål# 2.5

Rødbrunt, beige og sort bomuldsgarn 8/4
Fyldvat/bamsevat
Lædersnøre
To elefant ståltråde, delt i to. (Alm ståltråd kan også bruges)

Arme

1. omg - 2 lm, lav 5 fm i første lm (5)
2. omg - 2 fm i hver m (10)
3-29. omg - 1 fm i hver m (10)
Luk og klip af

Hænder

Start som med armene, hækl til og med 12 omg. Lad et stykke garn hænge til at sy på med. Fyld armene med vat. Tryk hænderne flade, fold to stykker elefant ståltråd til to store "U'er" og put i hænderne/armene. Sy hænderne fast på armene.

Ben

1. omg      2 lm,  5 fm i første m (5)
2. omg      2 fm i hver m (10)
3. omg      *1 fm, 2 fm i næste m* (15)
4-7 omg     1 fm i hver m (15)
8. omg      *3 fm, hækl 2 fm sammen* (12)
9-10 omg    1 fm i hver m (12)
11. omg     *4 fm, hækl 2 fm sammen* (10)
12-15 omg   1 fm i hver m (10) 

Klip af

Fødderne laves på samme måde som hænderne og syes på benene.

Krop

1 omg       2 lm, 6 fm i første m (6)
2. omg      2 fm i hver m (12)
3. omg      1 fm, 2 fm i næste (18) 
4. omg      2 fm, 2 fm i næste m (24)
5-11. omg   1 fm i hver m (24)
12. omg     3 fm, 2 fm i næste m (30)
13-14. omg  1 fm i hver m (30)
15. omg     4 fm, 2 fm i næste m (36)
16-18. omg  1 fm i hver m (36)
19. omg     4 fm, hækl 2 fm sammen (30)
20-21. omg  1 fm i hver m (30)
22. omg     3 fm, hækl 2 fm sammen (24)
23. omg     2 fm, hækl 2 fm sammen (18)
24. omg     1 fm i hver m (18)
Fyld kroppen
25. omg     1 fm, hækl 2 fm sammen. Fortsæt med at tage ind, luk af. 

Mave

1. omg      2lm, 6 fm i første m (6)
2. omg      2 fm i hver m (12)
3. omg      2 fm i de næste 2 m, 4 fm, 2 fm i de næste 2 fm, 4 fm     
            (16)
4. omg      1 fm i hver m (16)
5. omg      2 fm, 2 fm i de næste 2 m, 6 fm, 2 fm i de næste 2 m, 4 
            fm (20)
6. omg      1 fm i hver m (20)

Sy fast på kroppen. 

Hoved

1. omg      Lav 2 lm, hækl 6 fm i første m (6)
2. omg      2 fm i hver m (12)
3. omg      *1 fm, 2 fm i næste* (18)
4. omg      *2 fm, 2 fm i næste m (24)
5. omg      1 fm i hver m (24)
6. omg      5 fm, 2 fm i næste m (28)
7-12. omg   1 fm i hver m (28) 

Luk af, klip garnet af så der er en tråd på ca. 15 cm tilbage. 

1. omg      Lav 2 lm, hækl 6 fm i første m (6)
2. omg      2 fm i hver m (12)
3. omg      *1 fm, 2 fm i næste m (18)
4. omg      *2 fm, 2 fm i næste m (24)
5. omg      * 5 fm, 2 fm i næste m (28)

Luk af. 

Fyld hovedet med vat og luk ved at sy cirklen på. 

Øjne

1 rk        Slå 4 lm op, lav 3 fm. Vend med en lm (3)
2 rk        2 fm i første m, 1 fm, 2 fm i sidste m (5)
3-16 rk     1 fm i hver. Vend med en lm ved hver omg. 
17 rk       Hækl 2 fm sammen, 1 fm, hækl 2 fm sammen (3)
18. rk      1 fm i hver (3). 

Luk af, sy på hovedet. 

"Snude"

1. omg      2 lm, hækl 5 fm i første m (5)
2. omg      2 fm i hver m (10)
3. omg      1 fm, 2 fm i næste (15)
4. omg      1 fm i hver m (15)
5. omg      2 fm, 2 fm i næste m (20)
6-8. omg    1 fm i hver m (20)

Luk af, fyld med vat. Sy på hovedet.

Sy øjne på aben med sort bomuldsgarn.




Jeg har brugt lysebrun lædersnøre til at fæstne arme og ben, således at aben får samme funktion som den originale abe og kan hænges op/sættes i diverse stillinger.

Gør således; Bind en knude for enden af lædersnøren. Træk nu lædersnøren igennem først det ene ben, så kroppen og det andet ben. Stram til og bind så en knude mere. På samme måde monteres armene. 
Sy hovedet på aben med rødbrun bomuldsgarn. 
Alternativt kan man sy arme og ben på med det rødbrune bomuldsgarn, hvis man synes det andet er for besværligt.



27.11.2014

Jule-krea

Julen nærmer sig og jeg er selvfølgelig gået all in på jule-krea her op til december. I kan se et lille udpluk af hvad jeg har lavet samt link til eventuelle opskrifter herunder.



Se opskriften til denne fine hæklede Rudolf HER




Paperdiamonds, se guide HER. Jeg har tegnet mønsteret med en blå posca tusch i str. 0.9-1.3 (kan købes i Panduro hobby)





Julestjerner og ornamenter fra Søstrene Grene




21.10.2014

Hæklet Baby Grab Ball


Så er jeg tilbage fra ferien. Beklager, at der er gået så lang tid siden sidste indlæg, men det skal der rettes op på nu. Jeg har nemlig anskaffet mig en Macbook Air, så fremover skulle det gerne blive meget nemmere at blogge fremfor alt det der rod med iphone og tablet. Jeg har iøvrigt hæklet et rigtig fint macbook sleeve, som jeg lover at vise frem snarest.

Kort før ferien lavede jeg denne baby grab ball. Faktisk har jeg haft lapperne liggende i laaaaang tid, men har ikke kunne tage mig sammen til at få hæklet de sidste. Opskriften har jeg fundet på nettet og er på engelsk. Jeg har stadig svært ved at forstå antallet af "lapper" i opskriften, synes der er for mange. 

Jeg har hæklet 36 i alt, 12 orange og 24 lysegrå. Det orange garn er Arwetta Classic (nr. 138) , mens det lysegrå er fra Søstrene Grene. 
Bolden er virkelig nem at hækle, men kræver tålmodighed at samle. 

















10.08.2014

Farvel til aben.....

         

Som mange af jer nok har bemærket har jeg slettet opskriften på min hæklede abe fra bloggen. Det er med stor beklagelse at jeg har måtte gøre dette, da jeg ved at mange af jer har været rigtig begejstrede for den lille fyr. Desværre har Rosendahl skrevet til mig og bedt mig fjerne opskriften, da det er brud på ophavsrettighederne og derfor må opskriften ikke deles på sociale medier. Det er rigtig ærgeligt, da jeg ikke kan se problemet i at Vi er nogle få hundrede kvinder, der har med stor begejstring har hæklet aben. Jeg har selv betragtet min hæklede abe som en hyldest til den populære Kay Bojesen abe, som er er fantastisk stykke design og på baggrund af dette har jeg udviklet opskriften. Desværre deler Rosendahl ikke dette. 

Jeg er imponeret og taknemmelig over al jeres støtte og fantastiske kommentarer til den lille fyr! Tusind tak for det! Håber at jer der har nået at hækle aben er ligeså glade for den som jeg er for min!! Uanset hvad Rosendahl mener om dette, så er jeg stolt over min hæklede abe og ville ønske at jeg fortsat kunne dele den med jer. 

Samtidig bliver jeg nødt til at nævne hvor skuffet jeg er over at finde ud af at flere har hæklet og videresolgt aben! Det er not cool at all! Som der stod klart og tydeligt i indlægget/opskriften er dette under INGEN omstændigheder tilladt, og jeg er ked af at få oplyst at dette har foregået blandt andet via facebook!!! 

Selvom jeg ikke må dele opskriften med jer, skal I ikke snydes for billederne; 

           


           

           

           






12.07.2014

Hæklerier

Her er et lille glimt af hvad jeg har hæklet de sidste par uger. 

     

Harlekins håndklæde. Opskrift af tinatichtach, HER .

     
     


Et nyt hjem til mine hæklenåle. Opskrift af lutteridyl, HER


     

Barnevognskæde, se tidl. Indlæg og opskrift HER 


12.06.2014

Hæklet farmor tæppe

            

Farmor-tæppe

Så blev tæppet laaaaaangt om længe færdigt. Og det er faktisk blevet rigtig fint, selvom jeg var noget bekymret for mikset af farver. Måske lidt 70'er agtigt - men alligevel et fint resultat. Meningen var oprindeligt at tæppet skulle være en gave til min dejlige farmor, da det primært er lavet af alle hendes garnrester. Desværre nåede hun aldrig at få set tæppet, så istedet tænker jeg at mine forældre skal have tæppet som et lille minde.
Det er virkelig nemt og overskueligt at hækle et tæppe i firkanter, selvom der skal MANGE firkanter til og ofte ender som et evighedsprojekt. Ofte har man lige en halv time inden man skal ud af døren og så kan man lige nå at hækle en firkant eller to. Jeg har benyttet lutteridyl's opskrift til firkanterne, opskriften er nem at gå til og der er en fantastisk vejledning trin for trin. I kan finde opskriften HER.
Slutteligt har jeg hæklet alle firkanter sammen med fastmasker og afsluttet med at hækle først en række fm og derefter en række stgm hele vejen rundt om tæppet. Mit tæppe er 13 x 9 firkanter, dvs. 117 firkanter i alt. Det skønne ved at lave den slags tæppe er at man nemt kan hækle flere firkanter, hvis man ønsker et større tæppe.
Og så er det en virkelig god måde at komme af med en masse restgarn :-)

            

 


            



19.05.2014

Fantastisk hæklebog!!!


       

Jeg faldt over denne hæklebog idag, som jeg må anbefale hvad enten du er ny med hæklenålen eller rutineret. Bogen indeholder så mange forskellige mønstre og teknikker, faktisk en del mønstre som jeg ikke et stødt på tidligere, og så er der virkelig gode illustrationer og forklaringer til næsten dem alle. Jeg har ellers et ældgammelt hæklehæfte fra min farmor, men altid godt med lidt ny inspiration og en lille opgradering på hæklefronten. Jeg glæder mig især til at prøve påfugle-mønsteret af, det er så fint!!
Jeg er snart ved at være færdig med mit tæppe af restgarn fra farmor, som nogen af jer måske har set på instagram. Tæppet bliver lidt (måske meget) 70'er agtigt, men egentlig fint på dets helt egen måde. Glæder mig til at vise det frem på bloggen.



             

             

             






18.04.2014

Oreo-strawberry cheesecake

   

Jeg har tidligere blogget om denne fantastiske cheesecake, som jeg fik smag for i London. Igår skulle Vi til påskemiddag hos mine forældre og da jeg havde lovet at medbringe desserten, lavede jeg en ny udgave af min New York cheesecake. 
Jeg er en total sucker for cheesecake, så selvfølgelig skulle vi have cheesecake skærtorsdag, ovenpå min mors velsmagende påske-lam. 


Jeg skiftede digestivebunden ud med en bund af oreos og toppede kagen med masser af friske jordbær! Kagen blev virkelig god og faldt heldigvis i familiens smag. 
Jeg havde brugt 3 ruller oreo kiks, hvilket svarer til samme mængde som digestivebunden i min New York cheesecake med Dulce de leche. Oreokiksene er kraftigere i smagen og bunden bliver mere fast, så jeg vil anbefale at man kun bruger 2 ruller oreos. 

Opskrift 


1 ds kondenseret mælk
80 g smør
2 ruller oreos
2 æg
400 g flødeost
150 g sukker
3 tsk vaniliesukker
5 dl creme fraiche 38%
2 bk. Jordbær

Dulce de Leche

Kog dåsen med kondenseret mælk i ca. 4 timer. Sørg for at dåsen er under vand hele tiden. Husk at fjerne etiketten på dåsen først.

Cheesecake

Smelt smørret. Skil alle oreokiksene og skrab cremen ud. Knus derefter kiksene og vend med smørret. Fordel kiksemassen i en smurt springform og pres det godt sammen.
Kom flødeosten, æggene, 100 g sukker og 1 tsk vaniliesukker i blenderen og blend til massen er glat. Hæld forsigtigt massen over kiksebunden og bag ved 190 gr. I ca 20 min. (massen skal have sat sig)
Tag ud af ovnen, lad den hvile i 20-30 min, mens ovnen er tændt. Vend creme fraichen med resten af sukkeret og vaniliesukkeret. Hæld over kagen og bag yderligere 15 min.
Sæt kagen på køl i 6-8 timer. Allerede efter et par timer har kagen sat sig og dulce de lechen kan 
fordeles over kagen. 

Inden servering pyntes kagen med friske jordbær.