Hækleriet har været sparsomt de sidste par dage, da jeg har været ramt af sygdom. Men fik da lavet disse fine "lagkage-flag" idag. Super nemme at lave og vil pynte enhver fin kage. Og så endda i neon farver.
Opskrift
Jeg har brugt diverse rester af akrylgarn, som jeg havde liggende og hæklenål nr. 3. Pindene er fra alm. Lagkageflag, men ellers kan tandstikker bruges.
1 rk; 2 lm, 1 fm i første lm, vend med 1 lm.
2 rk; 2 fm i m, vend med 1 lm.
3 rk; 2 fm, 2 fm i sidste m, vend med 1 lm.
4 rk; 3 fm, 2 fm i sidste m, vend med 1 lm.
5 rk; 4 fm, 2 fm i sidste m, vend med 1 lm.
6 rk; 5 fm, 2 fm i sidste m, luk af.
Hæft enderne. Sæt flagene på pindene.