Sider

08/10/2013

Græskarsuppe

Hjemmelavet græskarsuppe

Denne her græskarsuppe er super nem at lave i den travle hverdag og virkelig lækker cremet. Chilien kan varieres alt efter hvor spicy en suppe man ønsker, men synes personligt at den skal have lidt "bid". 


Opskriften er til 2 personer.


Ingredienser


3 fed hvidløg
1 rød chili el chilipulver
1 løg
1/2 liter grøntsagsfond
1 Hokkaido græskar
Saften af en halv citron
1 laurbærblad
1/4 liter piskefløde

Fromaige frais el. Creme fraiche til servering

Hvidløg, løg og chili snittes/hakkes. Hokkaido vaskes grundigt og hakkes i mindre stykker (med skal). Svits hvidløg, løg, chili og hokkaido i et par minutter. Tilsæt fonden samt et laurbærblad og kog til hokkaidoen er mør (tager ca 30-45 min). Blend det hele til suppen er cremet og tilsæt fløden. Smag til med citronsaft, salt og peber. Evt chili hvis suppen ikke er spicy nok.


Server med en skefuld fromaige frais og et lækkert hjemmebagt flute.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar