Sider

26.02.2013

Ny halskæde

Inspireret af denne måneds Eurowoman, hvor Poppy Delevingne bærer en fin halskæde med tre små hjerter på forsiden, fik jeg lavet denne her til morgen. Jeg har istedet lavet den med stjerner og så i en oxyderet udgave. Halskæden er en gammel sølvkæde jeg har oxyderet, med oxyderingsvæske fra Smyks. Stjernerne er også købt i Smyks.




20.02.2013

Just for fun.......Bazinga!!!

Herhjemme er vi fuldstændig pjattede med den amerikanske sitcom "The big bang theory", og tænkte at det ville være sjovt at hækle en af seriens hovedpersoner, Sheldon Cooper. Der findes en del billeder på nettet af hæklede "Sheldon's", men ingen opskrifter, har derfor måtte forsøge mig frem. Jeg har skrevet ned undervejs, så der kommer en DIY på et senere tidspunkt. Sheldon er egentlig tiltænkt brormand, der havde fødselsdag i sidste uge og som iøvrigt også er total hooked på serien - bazinga!


Hæklet Sheldon Cooper







19.02.2013

Hvem elsker ikke Nutella??





Fik denne skønne gave fra en helt fantastisk kollega idag. Min kollega havde spottet bogen og kom til at tænke på mig. Sikke en omtanke! Glæder mig allerede til at bage Nutella-kage med pastinak eller forårs- ruller med banan og nutella. 











18.02.2013

Hæklet rangle

Så blev der også lige produceret et par rangler. Min meget højgravide veninde er selv lidt af en hækleentusiast, så måtte jo komme op med noget nyt. 
Og her er resultatet! Og opskriften.







Opskrift på rangle


Hæklenål # 3.5
Bomuldsgarn fra Søstrene Grene
Fyldvat/bamsevat
Bjælder/klokker fra Panduro  


Jeg har hæklet med dobbelt garn, for at gøre ranglen mere tæt og solid. På den stribede rangle har jeg lavet farveskift ved hver 3 omg. 

Alle omgange afsluttes med en km.


1 omg - 3 lm, saml med 1 km.
2 omg - 2 fm i hver m (6)
3 omg - 2 fm i hver m (12)
4 omg - *1 fm, 2 fm i næste m* (18)
5 omg - 1 fm i hver m (18)
6 omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
7 omg - *3 fm, 2 fm i næste m* (30)
8-10 omg - 1 fm i hver m (30)
11 omg - *4 fm, 2 fm i næste m* (36)
12 omg - 1 fm i hver m (36)
13 omg - *4 fm, tag ind* (30)
14 omg - 1 fm i hver m (30)
15 omg - *3 fm, tag ind* (24)
16-17 omg - 1 fm i hver m (24)
18 omg - *2 fm, tag ind* (18) 
19 omg - *4 fm, tag ind* (15)

Fyld med vat, og læg en bjælde el to i.

20-27 omg - 1 fm i hver m (15)
28 omg - *4 fm, 2 fm i næste m* (18)
29 omg - 1 fm i hver m (18)
30 omg - *2 fm, 2 fm i næste m* (24)
31 omg - 1 fm i hver m (24)
32 omg - *2 fm, tag ind* (18)

Fyld resten af ranglen med vat.

33 omg - *1 fm, tag ind* Fortsæt og luk til sidst af.

Sy øjne, næse, mund osv som Du lyster. Jeg har tilføjet en lille sløjfe på hver. Sløjfen er lavet af en lille firkant af fm.

10.02.2013

Romkugler

Måtte da også lige forsøge mig med romkugler. 
Jeg havde en ide om at de skulle ligne dem fra bland selv afdelingen i biffen, så blev svært skuffet efter at have besøgt fire supermarkeder uden almindeligt krymmel på hylderne. Ganske almindeligt krymmel er åbenbart blevet erstattet af diverse varianter af stjerne- og prinsessekrymmel, øhhh. Men fandt det heldigvis i Søstrene Grene, da jeg var inde for at købe garn :-)  

Og her er resultatet....





Opskrift

1/2 chokoladekage, ca 500 g
10 digestive kiks
ca. 200 g Solbærmarmelade
2 spsk kakao
100 g mandler
100 g smeltet chokolade
Mørk rom efter smag
Krymmel 

Hak mandlerne fint eller kom dem i blenderen. Bland chokoladekagen, "mandelmelet", marmeladen, kakaopulveret og den smeltede chokolade. Knus digestivekiksene i blandingen og bland godt. Tilsæt rom efter smag, alternativt lidt romessens. 
Rul massen til kugler i ønsket størrelse og rul derefter i krymlen. 

Romkuglerne skal helst opbevares på køl.




05.02.2013

Hjemmelavet knækbrød

Hvorfor købe knækbrød, når man kan lave det selv?? 
Jeg har brugt denne opskrift mange gange før, men denne her gang har jeg forsøgt mig med speltmel istedet for alm. hvedemel.





Opskrift


1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
2 1/2 dl speltmel el hvedemel
1 dl rugmel
1 tsk bagepulver
2 tsk salt
2 dl band
1 dl rapsolie

Rør de tørre ingredienser sammen. Tilsæt vand og olie, og rør til en jævn dej. Del dejen i to. Rul hvert stykke dej ud til en firkant mellem to stykker bagepapir, så det ikke klistrer. Pas på ikke at lave knækbrødet for fladt. Tag det øverste stykke bagepapir af og skær forsigtigt dejen i firkanter, alt efter hvor store knækbrød der ønskes. Bag knækbrødet i ca 20 min ved 200° til de er gyldne. Knækbrødet er stadig blødt når det kommer ud af ovnen, men bliver sprødt når det afkøles. 

Opbevares en kagedåse el lufttæt beholder.

01.02.2013

Hjemmelavede træstammer

Igår stod den på nattevagt og hvilken nattevagt bør ikke forsødes med lækkerier. Jeg har gennem flere år nydt godt af min mors hjemmelavede træstammer og tænkte at nu skulle jeg forsøge mig med opskriften. Jeg er sikker på, at når først man har sat tænderne i en hjemmelavet træstamme, så er det slut med træstammer fra bageren eller de klassiske fra Karen Volf. Helt specielt ved min mors opskrift er, at der i romkuglemassen tilsættes ristede, hakkede hasselnødder, som giver lidt bid og sprødhed. 






Ingredienser til romkuglemasse


500 g chokoladekage el chokolade lagkagebunde
100 g hakkede, ristede hasselnødder
200 g solbærmarmelade
150 g smeltet mørk chokolade
100 g flormelis
100 g kakao
Lidt romessens el mørk rom


Alle ingredienser røres sammen til en glat dej, som deles i to. Rul dejen til lange pølser med en diameter på ca. 2 cm. Sæt pølserne på køl.




Marcipanmasse


Ca. 500 g marcipan
50 g glucosesirup
300 g flormelis

200 g mørk chokolade til overtræk

Ælt marcipan, flormelis og glucosesirup sammen til en glat masse. Må ikke æltes for meget, så skiller olien fra mandlerne i marcipanen. Hvis massen bliver for tør tilsættes mere glukosesirup. Drys bordpladen med flormelis og rul marcipanen ud til tynde firkantede plader. Pak pølserne ind i marcipanen og skær i 5 cm lange stykker. 
Dyp til sidst enderne i smeltet chokolade.


Skal opbevares i en lufttæt beholder.